Et monster flytter ind… og ud

(1 kundeanmeldelse)

249,00 DKK

Puk skriver på bagsiden af sin bog:

Mange kæmper med spiseforstyrrelse, OCD, dårligt selv­værd, angst og andre dumme hjerne-triggere. Jeg er én af dem. Jeg er i dag 15 år, men min spiseforstyrrelse begyndte, da jeg var 11 år, og det skulle tage tre år med selvskade, tvangsmotion, livsfare, intensiv behandling og flere indlæg­gelser, før jeg fik styrken og modet til at stå imod spisefor­styrrelsens kræfter.
Jeg håber så inderligt, at denne bog kan sprede én eller anden form for lys og glæde i ethvert forstyrret sind – og til dem på sidelinjen, som hver dag kæmper hårdt for at kunne hjælpe, støtte og trøste i svære tider.
Jeg ved godt, at jeg kun er 15 år, men mens jeg var allermest syg, manglede jeg selv i den grad, at nogle ligesindede satte ord på alt det svære, som kan kredse rundt i hovedet på os børn og unge – så jeg vidste, at jeg ikke var alene. At andre kunne have det på samme måde som mig.
Jeg håber sådan, at du vil få glæde af min bog.

Kategori:

Beskrivelse

1 anmeldelse af Et monster flytter ind… og ud

  1. Krimiormen.dk

    Til BogForum 2021 talte jeg med Mille Andersen der har skrevet nogle bøger og værktøjskasser om sin mangeårige spiseforstyrrelse. Jeg har anmeldt Milles bøger og hun tilbød mig ”Et monster flytter ind…og ud” skrevet af 15-årige Puk Hoppe Søe.

    Puk led af en spiseforstyrrelse fra hun var omkring 11 år. Det er vejen ud af denne spiseforstyrrelse som bogen omhandler. Bogen er tænkt som et værktøj til de spiseforstyrrede unge mennesker, deres pårørende og hjælpere.

    Jeg har ikke selv haft en spiseforstyrrelse helt tæt inde på livet, men jeg har læst bogen med dette faktum siddende i baghovedet. Af samme grund vil min anmeldelse selvfølgelig være med dette faktum i fokus. Ikke at jeg ikke har været i forbindelse med pårørende til en spiseforstyrret person, men jeg har siddet helt ude i kanten, hvor jeg ikke har været direkte impliceret.

    Jeg er dybt imponeret over Puks evne til, at få sine følelser og oplevelser inkorporeret i en bog, så læseren mærker hendes følelser på nærmeste hold. Jeg blev rørt, oplyst og meget klogere på, hvad en spiseforstyrrelse kan gøre ved et ungt menneske og dennes familie.

    ”Et monster flytter ind…og ud” er absolut en meget stærk fortælling. Fortalt med rene ord og hjertet helt ind i bogens indre. ”Et monster flytter ind…og ud” gav mig en meget dybere indsigt i og forståelse for, hvad en spiseforstyrrelse er for en størrelse.

    ”Et monster flytter ind…og ud” må bestemt være et rigtig fint værktøj til den spiseforstyrrede unge og deres pårørende. Et værktøj der kan gøre de pårørende meget klogere på, hvordan man kan hjælpe de berørte bedst muligt, ud af monsterets klør.

    Vurdering: 4/6 Roser.

    Krimiormen.dk

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *